Portræt & profilfoto

Du har personlighed – vis den!

Forestil dig dit pasfoto. Er det et portræt, du har lyst til at se på din virksomheds hjemmeside? Næppe! Mit gæt er, at dit pasfoto snarere er en hård blitz, trist baggrund og dårlig beskæring. Og værst af alt: Din personlighed og charme forlod lokalet i samme splitsekund, kameraet sagde klik.

Det gode profilfotografi er det stik modsatte af et dårligt pasfoto. Lyset er blødt, baggrunden er levende og beskæringen sidder lige i skabet. Vigtigst af alt: Der er liv i dine øjne og dit ansigt. Kort sagt: Du er dig!

Som professionel fotograf har jeg årelang erfaring i at tage profilfotos for virksomheder, myndigheder, organisationer, foreninger og private. Fotografier som er velegnede til at lægge på hjemmeside, kontaktside og sociale medier såsom LinkedIn, men som også kan gøre gavn på visitkort og i PR-materiale.

Afhængigt af opgaven kan vi arbejde med portrætfotografiet i mit atelier i Businesspark Struer eller hos jer. I et studie med neutral baggrund eller på en lokalitet, som kan træde ind i fotografiet og være en del af motivet. I alle tilfælde lægger jeg stor vægt på at medarbejderne får en god oplevelse og er med til at udvælge fotoet bagefter. Min erfaring er, at den gode proces og medbestemmelse giver de bedste profilfotos og tilfredse medarbejdere.

Det gode profilfotografi handler ikke om at optræde eller spille skuespil foran kameraet – det handler tværtimod om ægthed. At være autentisk og troværdig. Være dig.

Uanset om vi optager i studie eller jeg kører min fotovogn ud til jer, vil min viden om vinkler, lyssætning, afstand, beskæring, farver, komposition og kropssprog komme jer til gode i form af professionelle profilfotos, som I vil være trygge ved og stolte over at dele med omverden, hvad enten det er på hjemmeside, i pressemeddelelser eller på sociale medier.

61 789 321

foto@anderstraerup.dk

© Anders Trærup

61 789 321

foto@anderstraerup.dk

© Anders Trærup