Mad - Restauranter

Mad og fødevarer sælges i høj grad med understøtning af de visuelle indtryk. Kan du få kundens tænder til at løbe i vand med et godt madbillede, vælger de dine varer i supermarkedet, eller kommer forbi din restaurant. Et godt billede sælger produktet, men det er sværere, end de fleste forestiller sig få formidlet den rette stemning. Her kommer en professionel madfotograf ind i billedet.

Madfotografering handler i høj grad om teknik – lyssætning, farver og komposition. Når man får lavet professionelle billeder, har de større anvendelsesmuilgheder. De kan bruges til både emballage, menukort, hjemmeside og skiltning, så er der konsistens i fotokvaliteten fra du møder restauranten på gaden med skiltet, på hjemmesiden, på menukortet og den færdige ret.

Høj kvalitet gør en forskel – også i billeder

I en verden med mere fokus på sociale medier, er det essentielt for både fødevareproducenter og restauranter, kokke og lignende at få skabt en stærk digital profil for at vise maden, anretningen, produktet fra sin bedste side. Det gælder naturligvis også restauranter og cafeer, som konkurrerer på stemning, service, og anretning.  Gæsterne vælger i høj grad spisested ud fra det visuelle udtryk. Derfor er det vigtigt, at fremvise både stedet og maden ved hjælp af professionelle billeder, der kommunikere til den målgruppe, du henvender dig til og dermed markedsfører virksomheden på en troværdig måde. Når først den professionelle linje er lagt, kan man supplere med egne situationsbilleder.

Lækre detailbilleder til emballage spiller også ind. Størstedelen af os tager beslutninger ud fra, hvad de ser. Er det noget lækkert, vil vi gerne spise det. Derfor er det vigtigt, at du som fødevareproducent, kok, restaurant- eller caféejer har professionelle mad- og stemningsbilleder og en kreativ sparringspartner i form af en professionel madfotograf kan give lige det ekstra pift, der skal til for virkelig at sælge varen.

Få stemningen med

Billeder, lavet med sjæl og respekt for de lækre råvarer, som kokken benytter til tilberedningen, kan sætte gang i tankerne og få tænderne til at løbe i vand hos beskueren.

Som fotograf er det min opgave at have fokus på maden og målgruppen. Jeg er også først tilfreds, når kunden er mæt.  

For at præsentere maden og restauranten/caféen bedst muligt, bør billeder tages med tanke på forskellige faktorer og præmisser. For eksempel vinkel, belysning, baggrund, miljø, persongalleri og service. 

Jeg nyder at eksperimentere med billedernes komposition, så man får det bedste frem i både farver og råvarer på en appetitvækkende måde.

Fra jord til bord – en god historie

Fotografering af mad kan foregå i mit atelier eller på restauranten/caféen, hvor maden serveres. Her er der også mulighed for at lave en kombination af retterne i miljø med gæster og personale, og måske fra køkkenet eller køkkenhaven, hvor man kan formidle kvalitet, håndtering og professionalisme i genkendelige omgivelser. Det giver både god atmosfære og mere autentiske billeder.

Folk elsker at se billeder af hele processen – fra grønttorvet, fiskekutteren eller andre relevante lokationer til køkkenet, tilberedningen og til tallerkenen stilles på bordet.

For en professionel madfotograf gælder det om, at få formidlet den aktivitet, der er i køkkenet, så stemningen kan mærkes: Travlheden, koncentrationen, passionen og ikke mindst duften – det hele skal med på billedet. Passionen for maden og anretningen er yderst vigtig, når man laver lækre og appetitvækkende madbilleder – både i restaurationsverdenen men også i fødevareproduktionen til emballage og lignende profilering.

Lækre madfotos sælger bare bedre! Bon appetit.

×
×

Kurv